vapen

substantiv

1. våben (våben m.m.)

När tystnar vapnen?

Hvornår tier våbnene stille, hvornår holder krigen op?

Vapenkulturen i USA är djupt rotad

Våbenkulturen i USA er dybt rodfæstet

2. forsvarsgren (militær)

Hur många kvinnor finns det i flygvapnet?

Hvor mange kvinder er der i flyvevåbnet?

3. våben (i overført betydning)

Humor kan vara ett bra vapen

Humor kan være et udmærket våben

4. heraldisk symbol for slægt, stat, by og lign.

Malmö stadsvapen går tillbaka till 1437. Det föreställer ett rött griphuvud med en gyllene krona, en hjälm och strutsfjädrar i silver

M. stadsvåben går tilbage til 1437. Det forestiller et rødt grifhoved med en gylden krone, en hjelm og strudsefjer i sølv

Sammensatte udtryk:

eldvapen; kärnvapen; skjutvapen

skydevåben; atomvåben; skydevåben

Særlige udtryk:

Gripa (ta) till vapen

Gribe til våben, starte en krig

Lägga ner (sträcka) vapen, nedlägga vapnen

Strække våben, nedlægge våbnene, overgive sig, indrømme sit nederlag

Resa vapen

Forberede sig på at skulle bruge våben

Strida med blanka vapen (t.ex. ett svärd), strida på ett ärligt sätt

Kæmpe med blanke våben (fx et sværd), kæmpe på en ærlig måde

Sträcka vapen

Overgive sig

Vara under vapen

Være bevæbnet

Tunga vapen

Tunge våben, våben der ikke kan bæres af én person alene